Hvalpe
Kennellen har ingen planlagte kuld for 2024/2025 og tager derfor ikke imod opskrivninger pt.
Når du køber hvalp hos Kennel Asmudos, får du en vel-socialiseret og mentalt robust hundehvalp med DKK stambog med dig hjem. Hvalpene er klar til at flytte hjemmefra, når de er 8 uger gamle. Hvalpene sælges med DKK købskontrakt og garanti. Der er livslang support tilknyttet alle mine hvalpe, dvs. at jeg vil være til rådighed i hele din hvalps / hunds levetid, således at du altid kan kontakte mig, når du har spørgsmål eller udfordringer.
Alle hvalpene bliver hvalpetestet, når de er ca. 7 uger gamle, og først herefter matches hvalpene sammen med kommende ejere. Matching foretages udfra, hvad du som hvalpekøber ønsker at bruge din hund til, dit aktivitetsniveau samt erfaring. Det betyder, at du som hvalpekøber ikke blot vælger din hvalp udfra 'den der hvalp ser sød ud' princippet - men at vi i stedet sammen finder frem til den hvalp, som har den rette personlighed til netop dig. På denne måde får du det bedst mulige match til dig, hvormed risikoen for potentielle fremtidige adfærdsproblemer hos din hvalp, på baggrund af dens personlighed, mindskes.
Når hvalpen er klar til at flytte hjemmefra er den:
Stambogsført hos DKK
Hvalpetestet
Chipmærket og registreret hos Dansk Hunderegister
Sundhedsundersøgt hos dyrlægen
Vaccineret
Ormebehandlet
Med hvalpen medfølger desuden:
Foder
Tæppe der dufter af hundemor
Socialiserings- og miljøtræningsskema
Hvalperapport inkl. vækstkurve
Prisen for en hvalp fra Kennel Asmudos er 16.000 kr.
Kennel Asmudos 2022 kuld
Den 25/8 2022 har Sumaja født 7 hvalpe. Der er pt. ingen hvalpe ledige fra dette kuld.
Granit vom Amtsbach DK17967/2019 (ADRK 133253) X Sumaja DK05739/2017.
Kennelens næste kuld forventes at komme til verden medio august 2022.
Hvis du ønsker at blive skrevet op til en hvalp i kuldet, så kontakt mig for en snak.
Du kan se tidligere kuld længere nede på denne side.
Granit vom Amtsbach
Kennel Asmudos 2020 kuld
Kennel Asmudos 2020 kuld: Von Hause Nomis Peyton x Sumaja. Hvalpene kom til verden 2. juli 2020.